Morten Ladehoff (*1978)
Wheels within wheels, 2024
– for orgel og slagtøj
Uropførelse, bestilt af NKS2024

I.P.E. Hartmann (1805-1900)
Festklänge, 1879
Indledningsmusik til Universitetets jubelfest 1879

Merete Kuhlmann (*1962)
Te deum
– for kor, trompet og orgel, 2020/22

Matias Vestergård (*1989)
Lovsynger Herren, 2024
– kantate for soli, kor, ensemble og orgel
Uropførelse, bestilt af NKS2024

Niels W. Gade (1817-1890)
Morgensang af Elverskud, 1854

MEDVIRKENDE

Morten Ladehoff, orgel
DKDM slagtøjsstuderende

Sven-Ingvart Mikkelsen, orgel
DKDMs Messingensemble
Dirigent Jesper Juhl

Trinitatis Kantori
Brønshøj Kirkes Pigekor (korleder Bente Kiil Toftegaard)
Frihavnskirkens Ungdomssangere (korleder Marlene Lollike)
Kristoffer Appel, tenor-solist
Justin Bland, trompet
Kristian Krogsøe, orgel
Trinitatis Kammerensemble
Dirigent Søren Christian Vestergaard

Opening Speech for the Nordic Church Music Symposium NKS2024

It is with very great pleasure that I, on behalf of the Nordic Church Music Council, welcome you to the Nordic Church Music Symposium 2024.
Welcome dear friends and colleagues from the far North, from East and from West. Welcome to representatives from Iceland, Norway, Sweden, Finland, the Faroe Islands, Germany and Denmark. A special welcome and heartfelt thanks to our invited guests, who as partners and who with generous donations have made it possible to orchestrate this symposium in Copenhagen. Since the first meeting of church musicians took place in Stockholm in 1933, Northern Europe’s church musicians have met regularly in recognition that we at one and the same time have a great deal in common and are different enough to learn from and inspire one another. We are united in our commitment and love for church music and our craft, and we have an understanding of one another through the family ties that exist between our countries, our languages, our history and our churches.
The days ahead will be a celebration of church music. May NKS2024 strengthen our professional community and Nordic neighbourliness. May NKS2024 bring moments that change us. May there be moments that shake us up and may there be beauty that brings courage and hope for the future.
For the Danish steering committee behind NKS2024, it is a great moment to see all of us gathered here in this stunningly beautiful and significant concert hall which, ever since its inauguration in 1945 as the Radio Company’s Concert Hall, has been of significance for spreading classical music throughout Denmark. One can almost physically sense the presence of musical history in this room which today is the Conservatoire’s Concert Hall. The history of the Royal Danish Music Conservatoire stretches all the way back to 1847. We can thank two of the leading church musicians of the time for its creation: Johan Peter Emilius Hartmann and his son-in-law Niels W. Gade.
As a natural consequence of being leading musical personalities of their time, both were also organists – Hartmann at Vor Frue Kirke (where we shall be meeting for our service on Sunday) and Gade at Holmen’s Church. Much has changed over the years, but then as now, one of the Conservatoire’s important tasks is to train organists and cantors.
Church music is a cornerstone of Nordic musical culture – even outside its liturgical context. Concert halls are packed when church music is on the programme, and church spaces are often used as concert halls – because music cannot be defined within a narrow framework, either physically or stylistically.
This opening concert is a tribute to the strong traditions of church music that surround us and a grateful salute to those who came before us. The composers of the new works on the programme have, each with their own personal touches, responded to the heritage of church music while writing music both for our time and for the time to come.
NKS2024 is the 23rd Nordic Church Music Symposium, and for three years we in Denmark, as the host country, have been working to step up to the plate.
Four years ago, the symposium, which was to have been held in Helsinki, was struck by lockdown.. It was a great disappointment and unbearable that Finland’s enormous efforts could only be realised as a shadow of what was planned and with a one-year delay in 2021. It is palpable that after eight years there is a great longing to meet again, and for us as organisers it has been difficult that physical constraints have made it necessary to turn away so many who wished to be with us today.
Of the many restrictions we faced four years ago, one of the most difficult was that we could not sing together. That’s why we are making up for lost time, and at the end of this opening concert, we shall all unite as one symphony choir.
The weather forecast for the coming days promises sunshine over Copenhagen – may the Nordic Church Music Symposium 2024 also radiate light, warmth and energy.
Welcome – the party has begun!

PROGRAMNOTER

Morten Ladehoff (*1978): Wheels within wheels for orgel og slagtøj (2024)

Uropførelse, bestilt af NKS2024

Morten Ladehoff, komponist og domorganist i Viborg, har til åbningen af Nordisk Kirkemusiksymposium i København skrevet et værk, ”Wheels within wheels”, der mere er i retning af eksperimentende kunstmusik end kirkemusik i traditionel forstand. Også selvom – eller måske netop fordi – det er et kirkemusiksymposium. Musik i kirken bør afspejle de samme krav om originalitet, aktualitet og kunstnerisk nødvendighed som stilles til musik uden for kirken. Musik skal ikke begrænses og puttes i snævre rammer, den skal undersøges og udfoldes med nysgerrige og åbne ører, siger han.

Værket er for orgel, med komponisten selv som solist, og 3 slagtøjsspillere. Slagtøjsspillerne er studerende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums slagtøjsfaggruppe under lektor Søren Monrads instruktion. Samarbejdet med faggruppen og de inspirerende besøg i de fantastiske slagtøjslokaler på DKDM har været afgørende for værkets tilblivelse.

Værket har fået titlen “Wheels within wheels”. Det er inspireret af en gammeltestamentlig tekst: Ezekiels bog, kapitel 1, 15-21. En tekst, der har nogle poetiske og indholdsmæssige kvaliteter, som kan læses både med kirkelige og verdslige briller.

Ezekiels syner og profetier er mættet med vilde og udtryksfulde billeder. Med ret detaljerede, omend lidt ubegribelige, beskrivelser af de fysiske omgivelser, bliver der på poetisk vis bundet bånd mellem det jordiske og det guddommelige.

Det er især beskrivelsen af hjul indeni hjul, komponisten har forsøgt at omsætte til musik. ”Et hjul er en cirkel, og en cirkel udmærker sig ved ikke at have en begyndelse eller slutning. Musikalsk kan det beskrives ved at gentage det samme musikalske materiale på en måde, hvor det ikke kan opfattes hvor skæringspunktet er – materialet bider umærkbart sig selv i halen. Hvis man fysik-teoretisk skal beskrive en cirkelbevægelse i tid, er det en sinusbølge. En bølge består af bløde udsving op og ned. Med gentagelser og brug af forskellige former for bølgende glissandi i både slagtøjet og orglet har jeg forsøgt at skabe en fornemmelse af hjul (og hjul i hjul) i musikken.”

”Flere af slagtøjsinstrumenterne mimer hjulet i deres fysiske fremtoning. F.eks. bruges der såkaldte roto-toms, som er trommer, hvor skindet strammes (og tonen derved stiger), når man drejer på dem. Der er også synlige cirkulære koreografier, når de såkaldte whistle-tubes (riflede plastikrør) svinges i luften og frembringer overtoner.”

”Et andet fokuspunkt i værket har været at skabe en klanglig syntese mellem slagtøjet og orglet. Det bliver meget nemt til orgel med trommer på – jeg har ønsket en mere ligeværdig instrumentation. Slagtøjsinstrumenterne tæller en del aerofoner (hvor toner frembringes med luft), og orglet fordobler eller imiterer flere steder vibrafonen og andre slagtøjsinstrumenter.”

”Så lidt firkantet stillet op kan man sige, at jeg har ladet slagtøjet spille orgel og orglet spille slagtøj for at opveje de iboende forskelligheder. I stykkets sidste del forenes både slagtøj og orgel i en spektral klang, hvor de instrumentale forskelle er helt udvisket.”

J.P.E. Hartmann (1805-1900): Festklänge for orgel og messingblæsere (1879)

J.P.E. Hartmann (1805-1900) og Niels W. Gade (1817-1890) var de to førende skikkelser i dansk musik i anden halvdel af 1800-tallet. Foruden at være succesfulde komponister var de begge udøvende organister – Hartmann i Vor Frue Kirke, Gade i Holmens Kirke – og arbejdede tæt sammen i mange sammenhænge. Og så kom de også i familiær forbindelse, da Gade giftede sig med Hartmanns datter Sophie.

En af frugterne af deres samarbejde var grundlæggelsen af Kjøbenhavns Musikkonservatorium i 1867. Konservatoriet byggede på en større testamentarisk gave fra en juveler, som havde ønsket, at Gade og Hartmann sammen med kgl. kapelmester Holger Simon Paulli skulle stå for etablering og ledelse. Hartmann havde erfaring som lærer ved Sibonis hedengangne musikkonservatorium, og Gade kom fra en post som lærer ved Leipzigs nyåbnede konservatorium. Man begyndte under relativt beskedne former i en seksværelses lejlighed i Raadhusstræde i det indre København, og instrumentariet bestod af to flygler, et pedalklaver, et opretstående klaver og et harmonium. Der blev givet undervisning i forskellige instrumentale fag samt de obligatoriske fag klaver, teori og sang. Til at begynde med var der 28 studerende, men da antallet af elever steg, blev forholdene hurtigt for trange, og i de følgende år skiftede konservatoriet hyppigt adresse. Gade var konservatoriets daglige leder indtil sin død i 1890, hvorefter den 85-årige Hartmann tog over – nok den ældste tiltrædende konservatoriedirektør nogensinde! – og forblev på posten til sin død ti år senere.  I 1902 opnåede konservatoriet kongelig protektion og skiftede navn til Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Tre år senere kunne man indvie en helt ny og statelig bygning på Vester Boulevard 36 (nu H.C. Andersens Boulevard), hvor man derefter holdt til i mere end 100 år.

Det var skelsættende, da DKDM efter grundig ombygning og renovering kunne rykke ind i Wilhelm Lauritzens ikoniske Radiohus i sommeren 2008. Med ca. 17.000 m2 og koncertsale second to none til rådighed for knapt 400 studerende fik konservatoriet omsider bygningsrammer, der svarede til behovet, og den kirkemusikalske faggruppe fik fast adgang til en række fornemme orgler, heriblandt koncertsalens store Marcussen & Søn-orgel fra 1946, senest renoveret i 2020. Kirkemusikken har været et centralt felt for konservatoriets undervisning lige fra starten.

J.P.E. Hartmanns ”Festklänge” blev skrevet i 1879 som Indledningsmusik til Københavns Universitets 400 års jubilæum. Festgudstjenesten blev afholdt i Vor Frue Kirke, der var universitetets kirke, og Hartmann sad selv ved orglet. Det pompøse stykke i C -dur med en sangbar midterdel i As-dur har lige siden været en yndet festmusik til officielle lejligheder, som f.eks. ved den senere dronning Margrethes bryllup med prins Henrik.

Merete Kuhlmann (*1962): Te Deum for kor, trompet og orgel (2020/22)

Merete Kuhlmann har gennem mange år skrevet gudstjenestemusik, primært for kor. Motivationen og inspirationen er altid den konkrete anledning og de konkrete omstændigheder. Dermed er det vel at betegne som brugs-/funktions-musik, og hun understreger, at der ikke ligger noget negativt i disse betegnelser. Musik som tjener et formål, som har en plads i en sammenhæng, og som kan realiseres og er til glæde for udøvende og menigheden har en stor værdi i sig selv. Af samme grund er hun ikke meget for at gå ind i stilistiske og kompositionstekniske drøftelser om sine værker. ”Jeg skriver gudstjenestemusik udsprunget af praktiske behov. Det der optager mig, er den kirkemusikalske ”hverdag”, at få fyldt noget mere på repertoire-hylderne, som er tilgængeligt og anvendeligt til en bestemt søndag/kirkeårstid/ gudstjenestetype. Hvis jeg ikke lige finder noget, som passer til de konkrete rammer og behov, overvejer jeg om jeg kan skrive det selv. Min musik er udsprunget af mine erfaringer som korleder og organist, med tanke på og fornemmelse for de aktuelle udøvere, og forhåbentlig til glæde for menigheden. Og så prøver jeg at holde for øje, at kirkekoret ideelt set ikke optræder for menigheden, men synger på vegne af menigheden; musikken skal helst kunne bære dette”.

”Te Deum” for kor, trompet og orgel blev skrevet på bestilling af Dansk Organist og Kantor Samfund til opførelse ved afslutningsgudstjenesten for Nordisk Kirkemusik Symposium 2021 i Helsingfors, og var oprindeligt for ligestemmigt kor. Corona-pandemien gjorde, at stykket ikke kunne opføres ved den lejlighed, men til gengæld spilles det ved åbningskoncerten for NKS 2024 i København i en ny version for blandet kor. ”Opgaven var at skrive et værk, der ikke kun skulle opføres den ene gang, men som kunne bruges i andre sammenhænge, hvor der er brug for festmusik, og som mange kor har mulighed for at synge. Det er derfor gjort overkommeligt i såvel omfang som sværhedsgrad, og musikken kan bruges som indledning eller afslutning på en festgudstjeneste. Desuden skulle musikken være anvendelig i hele Norden, og det imødekom jeg ved at bruge en latinsk tekst (Te Deum) sat sammen med den Te Deum-salme (på dansk: ”Almagts Gud, velsignet vær”), som er velkendt i alle de nordiske lande.”

Den ligestemmige version er tilegnet Roskilde Domkirkes Pigekor, som har indsunget og uropført musikken. Versionen for blandet kor er tilegnet Uranienborg Vokalensemble, som førsteopførte værket 19. marts 2022 ved en koncert i Uranienborg Kirke i Oslo. Forskellen på de to versioner er alene korstemmen; orgel- og trompet-stemmerne er helt identiske.

Matias Vestergård (*1989): Kantate ”Lovsynger Herren” for soli, kor, ensemble og orgel (2024)

Uropførelse, bestilt af NKS2024

Koralkantaten ”Lovsynger Herren” af Matias Vestergård er et større værk i 7 satser, der bygger på Grundtvigs lovsalme med melodi af Thorvald Aagaard, som er en af de mest kendte i Den Danske Salmebog. Værket begynder og slutter med store festlige satser, der er musikalsk nært beslægtede, med nogle mere indadvendte satser i midten.

Matias Vestergård fortæller, at den kirkemusikalske tradition har været en stærk inspiration bag værket. ”Jeg boede nærmest i Bachs kantater i flere år. Den effekt, at en cantus firmus passer ind i anden musik, findes også i det værk jeg har skrevet. Det er ting jeg har skullet forstå med min musik, for eksempel at jeg skulle gå ad mange stier samtidig, og dette her er mit bud på kirkemusik. Jeg tænker dramaturgisk i min musik, og de forskellige elementer jeg har til rådighed skal have lov til at folde sig ud. Instrumenternes særpræg skal udnyttes, for eksempel den virtuose trompetstemme, orglet og strygerne. Melodier skriver jeg mest når der er sangstemmer involveret, og i ”Lovsynger Herren” har jeg skrevet min egen melodi, som til sidst kombineres med Thorvald Aagaards.” Også Max Regers koralkantater nævner Matias Vestergård som noget der lå i baghovedet under kompositionen.

Komponisten fortæller om stykket: ”I de første satser ligger koralmelodien gemt, og man hører den kun antydet. Musikken er lysende og diatonisk. Førstesatsen åbner med kor og orgel, senere kommer solotrompeten og strygerne til. Anden sats er en tenorsolo med koloraturer, lidt Bach-agtig a la ”Frohe Hirten” fra Juleoratoriet.”

”Tredje sats, ”Højt som til himlen der findes på jorden” er en slags scherzo, der gentager ordet ”højt” i vekselvirkning mellem stemmegrupperne. Jeg havde en dobbeltkoret Schütz-motet i baghovedet. I fjerde sats , ”Faderen tager vel barnet til nåde” optræder børnekoret for første gang med en ny melodi med en treklangsbrydning, der går modsat vej af Aagaards melodi. ”Støvtrådeværket” synges af det firestemmige børnekor. Så dukker tenoren op igen med teksten ”Faderen tager vel barnet til nåde” og synger to vers på den nye melodi. Aagaards originale er så karakteristisk og dur-agtig, at den behøver en modsætning. Satsen slutter med en duet mellem tenor og børnekor, en slags frygisk version af Aagaards melodi. Lidt falmet efterårsstemning.”

”Femte sats er mest for voksenkor, der synger om at ”menneskeliv er som græssets i enge” på en firestemmig koralsats.  Og så kommer børnekor med en cantus firmus: Aagaards melodi, for første gang i uændret skikkelse. Den kombineres med tenorens stemme. Det handler om kontrasten mellem menneskelivet og evighedsblomsten. I sjette sats, der leder frem til slutsatsen, er vi tilbage ved jubelstemningen. Tenoren synger en strofe af salmen, og det unisone kor en strofe piano, inden det hele går attacca over i slutsatsen, der musikalsk genoptager førstesatsen, men nu med cantus firmus i trompet og børnekor.”

Niels W. Gade (1817-1890): Morgensang af ”Elverskud” (1854)

Niels W. Gade, den anden af konservatoriets grundlæggere, repræsenteres af morgensangen fra korværket ”Elverskud” fra 1854. Stykket handler om ridderen Hr. Oluf, der aftenen før sit bryllup trodser sin mors advarsler og rider ud i skoven. Her viser elverkongens datter sig for ham og prøver at lokke ham til sig i elverhøjen. Da han afviser hende, slår hun ham med ”sot og sygdom”, og da Oluf når hjem, dør han i sin mors arme. Den stemningsfulde korsats ”I østen stiger solen op” til tekst af B.S. Ingemann markerer daggryets komme, og er blevet et af de berømteste stykker dansk musik.

Mikael Garnæs