Christians Kirke

Vor Frue Kirke
Christianshavn blev grundlagt af Christian IV i 1618.  Bydelen blev grundlagt på sandbanker og skulle tjene som fæstningsby. Derudover udviklede bydelen langs kanalen sig til en travl handels- og trafikområde, der både rummede borgerskabets spidser og stor fattigdom.

Tysktalende borgere udgjorde en stigende del af bydelens befolkning – og de ville have deres egen kirke!
I 1749 søgte 41 ansete medlemmer af Christianshavns tyske menighed Kong Frederik V om tilladelse til at danne en selvstændighed menighed med egen kirke – 10 år senere blev den første gudstjeneste holdt i kirken for enden af Strandgade.

Christians Kirke blev opført i årene 1754-59 efter tegninger af Nicolai Eigtved, som førte rokokostilen til Danmark og blandt mange andre betydningsfulde bygningsværker stod bag Amalienborgs fire palæer.

Kirken hed oprindeligt Frederiks Tyske Kirke, opkaldt efter Frederik V (1746-1766), og tjente i mange år den tysktalende menighed i København, som ønskede sig deres egen kirke i den driftige bydel.

Efter statskuppet i januar 1772, hvor Christian VII’s preussiskfødte livlæge og rådgiver Struensee blev afsat og henrettet, indførtes Forordningen om Indfødsretten i 1776. Loven fastslog, at alle embedsstillinger i landet skulle besættes af medlemmer født inden for det danske monarki – og kombineret med en stigende utilfredshed med tysk påvirkning af Danmark betød loven, at den tysktalende del af befolkningen mistede velvilje og indflydelse. Det kunne mærkes i Frederiks Tyske Kirke, hvis position i de kommende årtier faldt til et lavpunkt i menighedens historie.

Fra 1832-39 holdt salmedigteren og præsten N.F.S. Grundtvig aftensang i kirken, hvilket var med til at generere en indtægt, kirken havde hårdt brug for. Menigheden svandt dog stadig ind, og økonomien stod ikke til at redde – og i 1886 blev kirken nedlagt.

Efter at have været lukket som kirke i cirka 15 år genåbner kirken – nu som folkekirke og med nyt navn: Christians Kirke.
Kirkens nye navn gives efter Christianshavns grundlægger, Christian IV.