Garnisonskirken
Kong Frederik IV var bygherre, og kirken stod færdig i 1706 som hærens kirke i København, der som udpræget fæstningsby rummede en stor landmilitær garnison. Tidligt blev den brugt af borgerne i den nyanlagte Frederiksstaden mellem Kgs. Nytorv og Kastellet og blev fra 1804 også civil kirke for bydelen, der socialt set altid har været meget sammensat.Kirken ligger på langs ad Sct. Annæ Plads og syner udvendigt ikke af så meget. Men indvendigt folder den sig ud som et af byens største og mest monumentale kirkerum, hvis pulpiturer i to etager i nederlandsk barok giver rummet sit eget strenge men rolige præg, holdt sammen af det store alterparti i norsk, sort-hvid marmor.
Garnisons Kirkegård ligger på Dag Hammarskjölds Allé lige nord for Østerport Station, og kirkegården rummer mange monumenter over nationens og hærens historie. I dag er kirken en i enhver henseende velfungerende kirke i indre by. I forbindelse med den sidste store restaurering i 1995 blev kirkens oprindelige højbarokorgel, bygget af Kastens i 1724, genskabt ved orgelbyggeren Carsten Lund. Orglet har betydet et løft for både gudstjeneste- og koncertlivet.
Garnisons Kirke fik sit første store orgel i 1724. Det blev bygget af Lambert Daniel Kastens i Itzehohe og fragtet til København ad søvejen. Instrumentet var bygget i den nordtyske baroktradition, som kendes fra Kastens’ læremester, Arp Schnitgers omfattende produktion. Orglet blev senere ombygget og fornyet, men i 1995 indviedes et nyt orgel, bygget af Carsten Lunds Orgelbyggeri.
En stor donation fra Velux Fonden dannede det økonomiske grundlag for dette projekt, som for orglets vedkommende udarbejdedes af orgelbyggeren og dennes medarbejdere sammen med orgelkonsulent Per Kynne Frandsen, den hollandske organolog dr. Cornelius Edskes og organist Hans Westenholz.
Barokorglets disposition og opbygning ligger til grund for det nuværende instrument, hvis 45 registre med i alt 2861 piber er fordelt på 4 værker. Centralt placeret under uret står hovedværket og herunder ses det lille brystværk. Disse flankeres af de to pedaltårne, der er kronet med Frederik d. IVs spejlmonogram, og som rummer de stemmer, organisten spiller med fødderne på pedalklaviaturet. Nærmest menigheden befinder rygposivet sig – en mindre udgave af hovedværket, indfældet i balustraden på orgelpulpituret. Over rygpositivets midterste pibefelt ses Dronning Margrethe den II.s monogram.
Orglet er stemt i en historisk temperering, der favoriserer visse tonearter og dets toneomfang er lidt mindre end et moderne orgels. Udover dets primære liturgiske brug er instrumentet yderst velegnet til gengivelse af den tyske og nederlandske barokmusik. Det trakteres hyppigt af såvel inden- som udenlandske kunstnere i koncertsammenhæng. Koncertserier med Bach og Buxtehudes samlede orgelværker er blevet gennemført med orgelprofessorerne Bine Bryndorf og Hans Fagius fra Det kgl. danske Musikkonservatorium som solister. CD-indspilninger på Garnisons Kirkes orgel kan erhverves ved henvendelse til kirketjeneren. Blandt kirkens tidligere kirkemusikere i det 19. århundrede skal fremhæves komponisterne J. P. E. Hartmann og dennes svigersøn Niels W. Gade; begge beklædte hver organistembedet igennem en årrække i deres yngre dage.
