Guðný Einarsdóttir

Konservatoriets koncertsal

Guðný Einarsdóttir er født i 1978 og studerede i Island hos Marteinn H. Friðriksson, tidligere organist ved domkirken i Reykjavik, på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København hos Lasse Ewerlöf, Hans-Ole Thers og Bine Bryndorf og i Paris hos Eric Lebrun og Sophie-Veronique Cauchefer-Choplin. Ved siden af sine studier i København var hun leder og en af grundlæggerne af Staka Kammerkor.
Guðný har optrådt både i Island og udlandet som solist, akkompagnatør og korleder. Hun har lagt vægt på at opføre og uropføre islandsk kirkemusik både med kor og som orgelsolist. I 2017 blev hendes cd-udgivelse med Jón Nordals orgelværker nomineret til Icelandic Music Awards. Guðný har både undervist i klaver og orgelspil og fokuseret på programmer, der bringer børn og unge til orglet. Sammen med komponist Michael Jón Clarke og illustrator Fanney Sizemore hun skabte det musikalske eventyr Lítil saga úr orgelhúsi (engelsk oversættelse: Sally Pipers store tootle day), hvor orgelpiberne, der bor i orgelpalæet, er karakterer i historien. Sammen med organist Sigrún Magna Þórsteinsdóttir har hun lavet flere orgelkoncerter og workshops for børn.
Guðný har arbejdet som organist og kordirigent i årevis i Island, senest i Háteigskirkja i Reykjavík, men er nu forstander for den evangelisk-lutherske kirkes musikskole og kirkemusikkonsulent for den evangelisk-lutherske kirke.
Guðný var formand for folkekirkens salmebogsudvalg i Island, da den nye islandske salmebog udkom i 2022.