Jeg har fået den spændende opgave at komponere et værk til åbningen af Nordisk Kirkemusiksymposium 2024 i København. I det følgende vil jeg skrive lidt om processen og nogle af de tanker, der ligger bag musikkens tilblivelse og udformning.

Værket er for orgel, med mig selv som solist, og 3 slagtøjsspillere. Slagtøjsspillerne er studerende fra DKDM’s slagtøjsfaggruppe under lektor Søren Monrads instruktion. Samarbejdet med faggruppen og de inspirerende besøg i de fantastiske slagtøjslokaler på DKDM har været afgørende for værkets tilblivelse.

Mine første overvejelser gik på hvilken kontekst musikken skulle indgå i.

Jeg har en nysgerrig og undersøgende tilgang til det at komponere – jeg forsøger altid at afsøge nye stier og betragter i udgangspunktet musik som et grænseløst medie med en uendelig rigdom af udtrykspotentiale.

Bestilleren tilkendegav, at det netop var en pointe også at programsætte noget, der mere er i retning af eksperimentende kunstmusik end kirkemusik i traditionel forstand. Også selvom – eller måske netop fordi – det er et kirkemusiksymposium.

Jeg har ingen kategorisk definition på hvad kirkemusik er. Men jeg mener, at musik i kirken også bør afspejle de krav om originalitet, aktualitet og kunstnerisk nødvendighed, som stilles til musik uden for kirken. Musik skal ikke begrænses og puttes i snævre rammer, den skal undersøges og udfoldes med nysgerrige og åbne ører.

Værket har fået titlen ‘Wheels within wheels’. Det er inspireret af en gammeltestamentlig tekst: Ezekiels bog, kapitel 1. En tekst, der har nogle poetiske og indholdsmæssige kvaliteter, som kan læses både med kirkelige og verdslige briller, vil jeg mene.

Ezekiels syner og profetier er mættet med vilde og udtryksfulde billeder. Med ret detaljerede, omend lidt ubegribelige, beskrivelser af de fysiske omgivelser, bliver der på poetisk vis bundet bånd mellem det jordiske og det guddommelige.

Især beskrivelsen af hjul indeni hjul har næret min kreativitet, og jeg har forsøgt at omsætte den til musik. Et hjul er en cirkel, og en cirkel udmærker sig ved ikke at have en begyndelse eller slutning. Musikalsk kan det beskrives ved at gentage det samme musikalske materiale på en måde, hvor det ikke kan opfattes hvor skæringspunktet er – materialet bider umærkbart sig selv i halen. Hvis man sådan fysik-teoretisk skal beskrive en cirkelbevægelse i tid, er det en sinusbølge. En bølge består af bløde udsving op og ned. Med gentagelser og brug af forskellige former for bølgende glissandi i både slagtøjet og orglet har jeg forsøgt at skabe en fornemmelse af hjul (og hjul i hjul) i musikken.

Flere af slagtøjsinstrumenterne mimer hjulet i deres fysiske fremtoning. F.eks. bruges der såkaldte roto-toms, som er trommer, hvor skindet strammes (og tonen derved stiger), når man drejer på dem. Der er også synlige cirkulære koreografier, når de såkaldte whistle-tubes (riflede plastikrør) svinges i luften og frembringer overtoner.

Et andet fokuspunkt i værket har været at skabe en klanglig syntese mellem slagtøjet og orglet. Det bliver meget nemt til orgel med trommer på – jeg har ønsket en mere ligeværdig instrumentation. Slagtøjsinstrumenterne tæller en del aerofoner (hvor toner frembringes med luft), og orglet dobler eller imiterer flere steder vibrafonen og andre slagtøjsinstrumenter.

Så lidt firkantet stillet op kan man sige, at jeg har ladet slagtøjet spille orgel og orglet spille slagtøj for at opveje de iboende forskelligheder. I stykkets sidste del forenes både slagtøj og orgel i en spektral klang, hvor de instrumentale forskelle er helt udvisket.